Forårs Flow & Hatha

Nu ser det endelig ud til at foråret er kommet, og i den anledning er Yoga i det fri, Non-profit klar til at skyde dette års sæson igang.

Søndag d. 8. maj

Timen starter med frisk og varmene flow yoga efterfulgt af blid og udstrækkende hatha yoga.

Husk din egen måtte eller håndklæde samt tøj efter vejret.

Vi mødes ved Out-door gym i Risskov – der hvor Dr.Margrethes vej møder Trøjborgvej.

Underviser: Sissel Kramer Aagaard

“Hænder”: Marie Melgaard Andreasen, Bo Jensen og Simone Elisabeth Nielsen

SE VIDEO fra denne klasse 😀

Hjerteåbnende Hatha Yoga

Torsdag d. 12. maj

Det er så skønt at solen er her, og vi vil dele mere yoga med jer.

På denne time varmer vi godt op med dynamiske solhilsner, og sætter derfra tempoet ned med dybe stræk og hjerteåbende asanas. Du vil på denne time møde flere klassiske yoga stillinger i et roligt tempo. Vi vil bruge timen til at styrke og strække kroppen, samt løsne op for spændinger og komme helt ned i gear.

Husk din egen måtte eller håndklæde samt tøj efter vejret.

Vi mødes ved out-door gym i Risskov.
– der hvor Dr. Margrethes vej møder Trøjborgvej.

Underviser: Simone Elisabeth Nielsen

“Hænder”: Louise Larsen Baatrup

Balancing vinyasa

Balancing vinyasa fredag d. 27. maj 2016

13307220_10154132107447667_1810885291367267446_n

Det gode vejr var heldigvis på vej tilbage, og vi var endnu engang klar med en yogatime
Timen har fokus på balance – men alle kan være med, da vi bygger stillingerne op. Desuden vil timen byde på varmende vinyasa-runder og meget mere.

Husk din egen måtte eller håndklæde samt tøj efter vejret.

Vi mødes ved Out-door gym i Risskov – der hvor Dr.Margrethes vej møder Trøjborgvej.

Underviser: Sissel Kramer Aagaard

“Hænder”: Bo Jensen
“Viser”: Simone Elisabeth Nielsen

Instruktørprofil: Simone Elisabeth Nielsen

Yoga i det fri præsenterer – Simone Elisabeth Nielsen

13151894_1083180678372136_185894457091994701_n

Vi er glade for at kunne udvide teamet med endnu en underviser.
Simone er yogainstruktør ved siden af sit studie (pædagog). Simone begyndte for alvor at stifte bekendtskab med yoga i starten af 2013, hvor hun hurtigt blev grebet af yogaen, da dette gav ‘en ekstra dimension’ til hendes træning. I foråret 2015 blev hun uddannet yogainstruktør, og har siden da suppleret med yogatimer til hendes faste hold i Fitness World centre rundt i Aarhus, hvor hun også er instruktør i stram op, bodyfit, og andre styrkeprægede holdtyper. Derudover er Simone certificeret børneyogalærer hos Yogarollinger v. Yogaspirit.

Simone ligger i sin undervisning vægt på, at alle bliver udfordret – både nybegyndere og erfarne udøvere. Hendes flow-timer bærer præg af styrke og udfordrende stillinger, mens hun til hatha-timerne skruer tempoet helt ned.

Simone har et stort hjerte til yogaens verden, og bare det at bruge kroppen aktivt.

Du kan se mere om Simones hold her.

 

Instruktørprofil: Tine Christensen

Yoga i det fri præsenterer – Tine Christensen

Tine
Vi er glade for at kunne præsentere endnu en dygtig yogalærer i vores lille team.
Tine Christensen er yogaunderviser, blogger og ejer af From Yoga With Love. Tine tog sine første skridt ind i yogaens verden, da hun var i starten af 20’erne, og siden 2009 har hun fordybet sig i og gjort yoga til en integreret del af sit liv. I 2012 tog Tine en uddannelse som vinyasa flow yoga underviser, og hun har siden levet af at undervise yoga.


Tine har stiftet bekendtskab med mange forskellige yogaformer og modtaget undervisning ved både danske og internationale yogaundervisere. Hendes unikke undervisningsstil er kendetegnet ved, at hun drager inspiration fra alt fra Jivamukti Yoga til Strala Yoga.

For Tine kommer yoga ikke på recept eller med restriktioner. Yoga er bevægelse, nydelse og skønhed i alle dens former. Tines undervisning er legende, intens, eksperimenterende og udfordrende. Hun fletter kreativt dynamiske flow sekvenser sammen med omvendte stillinger og udfordrende balanceøvelser, som hun gør tilgængelige for deltagere på alle niveauer.

Instruktørprofil: Sissel Kramer Aagaard

Yoga i det fri præsenterer – Sissel Kramer Aagaard

Sissel

Vi er hos Yoga i det fri glade for at kunne byde endnu en underviser velkommen til vores team.

Sissel er yogainstruktør ved siden af sit studie (medicin). Sissel begyndte selv at dyrke yoga i 2012 og blev hurtigt grebet heraf. I foråret 2015 blev hun derfor
uddannet yogainstruktør, og har siden da undervist flere gange om ugen i Fitness World centrene i Århus. Desuden begyndte Sissel at undervise hos Yoga i det fri, Non-profit i 2015 få måneder efter, hun var færdiguddannet.

Sissel kan kan godt lide at udfordre sine elever og hendes timer flow timer bærer præg af meget dynamik og et program, der får dig til at mærke din krop.

Du kan læse mere om Sissels yoga her.

Instruktørprofil: Marie Meldgaard Andreassen

Marie Meldgaard Andreassen
Medstifter af Yoga i det fri.

marie

Marie er certificeret yogalærer og har undervist i yoga siden 2008. Marie startede med en Vinyasa yoga uddannelse i Fitness World, har siden deltaget på mange forskellige kurser og workshops og har sidst (2015) gennemført en 200 timer certificeret Ashtanga Vinyasa Yogauddannelse.

Marie underviser flere forskellige yogaklasser – både Hatha, Flow, Ashtanga, Vinyasa Flow og Gravid Yoga – og ser det som en kæmpe gave at få lov til og have kompetencerne til at introducere andre for mange forskellige former for yoga. Maries yogaklasser er aldrig de samme og bærer præg af, hvad der inspirerer hende netop dén periode, dét øjeblik, dén dag. Det kan for eksempel være et mantra, en bestemt sekvens af asanas, et stykke musik eller en intention. Maries formål er altid at give deltagerne en helstøbt og tryg undervisning, at skabe en ramme for udvikling, ro og velvære, ligegyldigt hvilken type yogaklasse hun underviser.10464055_739331992757008_7819040991823014656_n

Du kan følge Maries undervisning her.